HVALPENS UDVIKLING

Beskrivelse af de 6 udviklingsfaser.

Hvalpens udvikling – Fra fødsel til voksen hund..

NEONATALFASEN UGE 0-2 uge

Denne fase begynder med hvalpens fødsel og dækker de første to leveuger. Hvalpene fødes blinde og døve. De vigtigste fornemmelser i denne første perioder er sult og kulde.

Det mest af tiden sover de små eller søger kontakt til moderen for at indtage mad og varme sig op. I deres søgning efter dette udviser de søgeadfær: Hvalepen bevæger hovedet frem og tilbage og laver cirkulære bevægelser. Denne adfærd har til formål at undgå af hvalpene bevæger sig for langt væk fra reden.

I denne periode finder den første læring allerede sted. Ved sult eller skuld skal hvalpene aktivt gøre noget ved det og deres vellykkede forsøg belønnes med forderindtag eller kropskontakt. Denne oplevelse bør ikke tages fra dem grundet for meget hjælp fra mennesket.

Hvalpene skal beskyttes i denne fase af deres udvikling, men de skal ikke plejes overdrevent.

OVERGANGSFASEN FRA 3. LEVEUGE

Hvalpens tredje leveuge kaldes overgangsfasen. I denne periode åbnes øjnene og hørekanalerne og mælketænderne bryder frem. Synsevnen begynder dog først fra dag 17 eller dag 18. Denne øgede mængde af sanseindtryk fører til, at hvalpen begynder at reagere på sine søskende, mennesker og omgivelserne.

Aktiviteten øges, selvom de stadig sover meget. Gennem den øgede bevægelse for eksempel når hvalpene kravler baglæns begynder muskeludviklingen og koordinationsevnen øges.

I denne fase af hvalpens udvikling finder også den første socialisering sted, når hvalpene får kontakt med sine kuldsøskende. Opdrætteren kan fremme og fokusere tilvænningen til mennesker ved at kæle dem regelmæssigt over hele kroppen.

SOCIALISERINGSFASEN uge 4-12

Socialiseringsfasen er den vigtigste udviklingsfase i en ung hunds liv. Afhængigt af racen kan den vare fra den fjerde til den sekstende uge.

Den første følsomme fase har en prægningslignende karakter og er afgørende for indlæringsevnen. Alle stimuli (artsfæller og andre levende væsener), som hvalpen lærer at kende på en positiv måde i denne fase, kan lagres i dens hukommelse som værende normale. Disse tryghedsstimuli hjælper hunden til selvsikkert at møde nye stimuli eller situationer.

Da hvalpene fra den syvende uge bliver mere forsigtige med nye ting, er det meget vigtigt, at de oplever så mange indtryk som muligt allerede i den tredje til femte uge. Nysgerrigheden dominerer i denne fase og læringen sker uden behov for en særlig belønningen. Dette gør det muligt at gå ind i den første træning på en legende måde allerede i en tidlig alder.

Med omkring otte uger flytter hvalpen ind hos dig. På det tidspunkt er socialiseringsfasen langt fra afsluttet. Nu skal du påtage dig den ansvarsfulde opgave at introducere din hvalp til de nye omgivelser på en rolig måde og vise den så meget som muligt.

DEN JUVENILE FASE FRA 4. LEVEMÅNED

Den næste fase i hvalpens udvikling er den juvenile fase. Den begynder med tandskiftet og slutter med den begyndende kønsmodning (løbetid hos tæven og løft af benet hos hannen). Afhængigt af racen kan dete være fra seks til tolv måneder. I denne udviklingsfase opstår der ikke længere så markante ændringer, som i de foregående faser.

Den massive vækst i de første måneder er forbi, og hvalpene har nået ca. to tredjedele af deres voksne størrelse i starten af fasen. Især styrken og de motoriske færdigheder øges nu.

I denne fase af livet skal du fortsat træne de unge hunde via leg, men absolut konsekvent. I stadigt længerevarende enheder bør du desuden udvide træningen af grundkommandoer og de motoriske færdigheder. På den måde skaber du endnu et grundlag for en velopdraget hund.

En normal adfærd i denne fase af hvalpens udvikling er også, at den unge hund igen og igen tester grænser. På den måde lærer den at klassificere de sociale strukturer i sine omgivelser og at integrere sig i dem. Et kærligt og konsekvent lederskab er også meget vigtigt i hverdagen.

Ofte opstår der en fase med omkring fire måneder, hvor allerede kendte miljømæssige stimuli pludselig klassificeres som farlige. Vis din hvalp i denne fase ved hjælp af din rolige væremåde, at den kan stole på dig. Giv hvalpen tid til at se på den nye situation på en afslappet måde og i sit eget tempo.

UNGDOMSFASEN/TEENAGEREN FRA 6.-12 LEVEMÅNED

Afhængigt af racen kommer den unge hund ind i ungdomsfasen med seks til tolv måneder. Denne fase begynder med kønsmodenheden og med cirka to år går den over til modningsperioden, som er cirka når hunden er to år.

KØNSMODENHEDEN

Den første del af denne fase, som begynder med kønsmodenheden, kan vare op til det andet leveår afhængigt af hundetype og racen. Denne tid kaldes også ungdomsårene.

Når kønshormonerne bliver aktive for første gang, har de unge hunde ofte svært ved at arbejde sammen – på samme måde som et ungt menneske i puberteten. Pludselig har du en ung hund, der indtil nu har lært alle kommandoer og måske endda nogle tricks, men pludselig reagerer den ikke gang på kommandoen “sit” længere.

Nu er det vigtigt at forblive afslappet, men fortsat konsekvent. Du kan bygge videre på det tillidsforhold, du har udviklet og dannet i de første måneder. Kærligt bør du fortsætte med at øve kommandoer med din unge hund.

Hundekontakter er også meget vigtige i denne fase. Disse bør dog foregå so roligt og kontrolelret som muligt for ikke at resultere i magtkampe. Undgå absolut konflikkontakter.

I denne periode modner undghunden også langsomt til en voksen hund.

Afhængig af racen begynder den såkaldte modningsperiode i en alder på ca. to år. Nogle gange viser typiske race- og karaktertræk sig først nu og styrkes. Territorial adfærd af varierende intensitet forekommer hyppigt.

Hormonniveauet stabiliseres og dermed også adfærden over for andre hund. Hunden accepterer ikke længere enhver anden hund som legekammerat og påtrængende adfærd straffes undertiden.

DEN VOKSNE FASE

Din hund er moden og styrket i sin karakter og fysiske udvikling. Som regel kan negative engangsoplevelser ikke gøre indtryk på den. Men det kræver stadig konsekvent adfærd fra din side. Af og til vil din hund teste, om de eksisterende grænser og regler stadig gælder.

Generelt gælder følgende: Jo større racen er, desto senere bliver dyret voksent.